Vallakker

 

 

Höfðingi fra Fremstagili (4-gænger)

Født 2002

Broget (brun & hvid), stangmål: 139cm

Stor glad og udpræget skovturshest. Stærk bygning (den gammeldags type). Sindig og meget venlig, men til tider lidt stædig hest. Høvding er rimelig cool over for hvad som helst, og vil gerne løbe stærkt på stranden. Bryder sig ikke om at blive overhalet :) Er ikke meget for at tölte, men har til gengæld et helt vidunderligt trav og et fint løft i galoppen. Langsom i  skridt, hvis han selv får lov at bestemme. Hjemtaget fra Island i 2008, og har ikke udviklet sommereksem. Høvding rides af både Arne og en opstalder.

 

 

 

Spænir Skjóni fra Damholt  (5-gænger)

Født 2007

Broget (sort, brun & hvid), stangmål: 143cm


Efter Bliki fra Bergi - Spænir er en smuk, broget hest med masser af hår og stor udstråling, og en super ridehest. Pæn højde og et dejligt sind  - hurtig på signalerne og rigtig god i hovedet. Købt af Susan Houmøller i 2008. Spænir er tilredet og gangsat i 2012 af Jón Stenild, Langtved Isheste, og han har stor erfaring i skoven og på stranden. Spænirs tølt er eventyrlig, specielt når det går meget stærkt, og hans trav er fantastisk. Han træder flot ind under sig i skridt, og han kan spæne meget hurtigt i galop, men mestrer også den korte, styrede galop. Passen er utrænet. Spænir er en rigtig gadedreng, og giver sin rytter herlige rideoplevelser ude i terrænet, hvor han kan rides både fremme og bagerst i store flokke uden problemer, ligesom han kan rides ud alene. Spænir er den blødeste hest at sidde på - som i en lækker sofa. Han rides af parthaver.

 

 

   

Þokki fra Aastrup (5-gænger)

Født 2008

Rødblak med blis, stangmål: 142cm

 

Efter vores egen Litla Askja fra Spøttrup og  Girðir fra Jespergaarde. Velbygget vallak. Þokki er en følsom og helt vidunderlig venlig hest. Han er den sporty type og gudesmuk. Þokki går flot i holdning, meget højt tempo i alle gangarterne - super flot tølt. Såvel trav som galop er stærk, ren og kan være vanvittig hurtig - passen utrænet. Fulgte med i handlen - kun 1 måned gammel, da vi købte avlshoppen: Askja af Jørgen Aastrup. Og sikke heldige vi har været med ham - en rigtig herrehest p.g.a. højden og en rigtig barbiehest p.g.a. farvesætningen. Þokki er tilredet hos Camilla Jørgensen, Stutteri Østergaard, og hesten rides af Arne.

 

 

 

 

Prins Laxi fra Sejtræk (5-gænger)

Født 2012

Palomino broget farveveksler, stangmål: 149cm


Efter vores egen hoppe: Litla Askja fra Spøttrup og hingsten: Hamur frá Blesastöðum Prins Laxi er en  meget stor, smuk og velbygget unghest. Han er sød og omgængelig, nysgerrig og rolig i al håndtering. Prins Laxi er tilredet af Jón Stenild, Langtved Isheste i foråret 2017. Arne rider ham i skoven og på stranden, hvor han boltrer sig i flere gangarter. Han vælger dog tølten som foretrukken gangart, og hans bevægelser er store og fine. Han tager naturen med stor sindsro, og lader sig ikke  forskrække af spøgelserne i skoven. Prins Laxi kan rides ud alene, og han kan rides i alle positioner i såvel en større som mindre flok - hviler meget i sig selv, og stresser ikke. Det er spændende at følge hans udvikling, og han er allerede en skøn ridehest.

spacer NEWWWEB CMS spacer