Smilla er en lovende stor hoppeplag efter vores egen følhoppe Litla Askja fra Spøttrup, rød- og hvidbroget 5-gænger og Börkur frá Litlu-Reikjum, en sortblak/musegrå 4-gænger hingst, ejet af Jòn Stenild, Langtved Isheste. Börkur er kåret med 9 for Tølt og trav. Smilla drives allerede nu rundt på banen, hvor hun viser et formidabelt trav. Hun kan trækkes ind og ud af stalden og rundt i skoven uden problemer. Smilla er nysgerrig og tillidsfuld, og hun har et engleblidt sind.
Isak fra Sejtræk (5-gænger)
Født 2017
Rødblak med lyse sokker
Superfin plag (vallak) - rigtig godt sat sammen. Ísak fra Sejtræk er efter vores hoppe Álfadis fra Kistufelli, vindótt 5-gænger og Börkur frá Litlu-Reikjum, en sortblak/musegrå 4-gænger hingst, ejet af Jòn Stenild, Langtved Isheste. Börkur er kåret med 9 for Tølt og trav. Isak har fra dag 1 været en selvsikker lille herre, og han holder helt bestemt hele vallak flokken til ilden. Der er fuld gang i Isak, og han er ikke sin mors søn for ingenting! Bliver helt sikkert en fantastisk ridehest med masser af vilje og fremragende tølt.

|