Livet som hund på SEJTRÆK

Islandsk fårehund i dens rette element

Vi har den skønneste islandske fårehund: Glampi, som er med i alt, hvad vi foretager os, og han er - ligesom hestene - en meget stor del af vores liv. Glampi er en 13-årig glad, blid og tillidsfuld hanhund, og alle gårdens gæster modtages af hans logrende hale. Vi passer godt på vores gamle hund, hans hørelse er svækket, og et forben har lidt gigt, så han får ikke længere lov til at drive hestene, men han elsker - og er stadig frisk på en gåtur både morgen og aften. 

Ofte tager vi Glampi med på Uggerby Strand, hvor han elsker at komme.

Glampi modtager ikke længere tæver. Han er født den 17. september 2008 og er far til 5 kuld hvalpe (i alt 26 hvalpe). Glampi nyder nu sit otium her på Sejtræk.

 Glampis sidste 3 hvalpe: Atla, Askja og Asja - født i 2018 (mor: Ásdis fra Kennel Munkholm) 

Læs mere om den islandske fårehund

spacer NEWWWEB CMS spacer